Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dit barns faglige udvikling

På Øster Brønderslev Centralskole arbejdes der dagligt med at udvikle dit barns faglige kompetencer jf. folkeskoleloven. 

Alle børn skal blive så dygtige, som de kan. 

Du er som forælder en vigtig nøgleperson ift. at signalere skolens vigtighed og ift. at understøtte dit barns udvikling.

- Det bedste man som forælder kan give sine børn, er interessen. 

Den faglige udvikling evalueres og følges tæt af klassens lærere, og drøftes løbende med jer som forældre. Der afholdes endvidere elevsamtaler med børnene samt læringssamtaler mellem lærere og ledelse ift. opfølgning på resultater fra nationale test og dagligdagen i undervisningen.

Læring foregår i relationer, men børn er forskellige, og lærer på forskellige måder. Når motivationen og meningen med hvorfor noget er vigtigt at lære, opstår de bedste forudsætninger for indlæring. 

Derfor arbejdes der med tydelige læringsmål for børnene, så de selv OPLEVER at lykkes - og så deres successer og progression er til at få øje på. Motivationen er en nøgle til læring.  Barnet skal have lov at fejre sine succeser og anerkendes ikke blot for produkter og resultater - men i højere grad for processen og indsatsen.  

De faglige mål for den enkelte elev findes i meddelelsesbogen.